Projekter

3 P Mentornetværket, 2016-2019.

Udgangspunktet: Den store tilstrømning af flygtninge i 2015 rejste spørgsmålet om, hvordan deres beskæftigelse og uddannelse i Danmark kan styrkes. Og hvordan de bliver bedst i stand til at overvinde den barriere, der består af manglende netværk.

Opgaven: At opbygge et virksomhedsnetværk, der er forankret udenfor kommunen, og som består af erhvervsledere på det øverste niveau på toneangivende virksomheder, der siger ja til at være erhvervsmentorer for nogle de mest ressourcestærke flygtninge

Resultat: Stort set alle erhvervsmentorerne ønskede at fortsætte som erhvervsmentorer, og 82 pct. af flygtninge er enten i ordinære jobs eller i gang med eller har færdiggjort en uddannelse. Der blev endvidere etableret en professionel website for projektet, jf. www.3pmentor.dk.

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen i et samarbejde med Erhvervsintegration Nord, der ejede projektet.

Økonomi: Industriens Fond finansierede projektet.

Manual for personlig coaching i virksomheden, 2006-2007.

Udgangspunktet: Det er ikke kun direktører og ledere, der har brug for personlig coaching. Det har kontanthjælpsmodtagerne i høj grad også. Det gælder ikke mindst og måske først og fremmest dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet.

Opgaven: At gennemføre et metodeudviklingsprojekt, der skal udvikle, designe og afprøve en model for personlig coaching af kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet.

Resultat: Der blev udarbejdet en manual for personlig coaching af kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet.

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen i samarbejde med Svendborg Kommune og en række private virksomheder på Sydfyn.

Økonomi: Arbejdsmarkedsstyrelsen finansierede projektet.

Teamsupervision og coaching, 2005-2006.

Udgangspunktet: I forbindelse med vedtagelsen af ny integrationspolitik i Odense Kommune opstod der et behov for en holdningsorienteret efteruddannelse af mellemledere, sagsbehandlere og jobkonsulenter, som daglig er i direkte kontakt med ledige kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk.

Opgaven: At udvikle, designe og gennemføre en model for teamsupervision og – coaching i 6 medarbejderteams i Odense Kommune.

Resultat: Den anvendte metode gav anledning til umiddelbar erfaringsudveksling mellem kollegaerne, som nok arbejder fysisk tæt sammen, men som til daglig ikke har tid til at udveksle erfaringer om gode eller dårlige oplevelser.

Organisation: Sisyfos var underleverandør til Odense Kommune.

Økonomi: Projektet var finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Odense Kommune.

Ambassadørordningen, 2004-2006.

Udgangspunktet: 12 langvarigt ledige på kontanthjælp i Faaborg Kommune.

Opgaven: At gennemføre et metodeudviklingsprojekt med to fokusområder. For det første en undersøgelse af de kræfter og energier, der kan ligge i en gruppevejledning af kontanthjælpsmodtagere. Og for det andet at undersøge mulighederne for at opbygge en såkaldt ”Ambassadørordning”, det vil sige en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som kommunen bevarer kontakten til efter, at de er kommet i job, med det formål at anvende dem som oplægsholdere, undervisere, vejledere m.v. i kommunens løbende aktiveringsindsats.

Resultat: Der blev udviklet en gruppevejledningsmetode for langvarigt ledige kontanthjælpsmodtagere. Og der blev udgivet et magasin med portrætter af ambassadørerne (se publikationen ”Alt om ambassadørerne” under menupunktet ”Publikationer”).

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen i et samarbejde med Faaborg Kommune.

Økonomi: Arbejdsmarkedsstyrelsen finansierede projektet.

Rollemodellerne, 2004-2005.

Udgangspunktet: Mjølnerparken i Københavns Kommune, hvor 83 % af de voksne beboere havde en etnisk minoritetsbaggrund, hvoraf langt de fleste havde en flygtningebaggrund, og hvor der var en betydelig overrepræsentation af borgere på kontanthjælp.

Opgaven: At udvikle, designe og afprøve en rollemodelmetode som et bidrag til at styrke beskæftigelsesindsatsen i bebyggelsen.

Resultat: Der blev udviklet en metode, også kaldet trekanten, som består af 1 jobkonsulent fra kommunen, 1 ledig beboer og 1 beboer, der enten er i ordinært job eller under uddannelse, og hvis formål er at bringe den ledige beboer tættere på selvforsørgelse. Mjølnerparken fik en mere positiv og nuanceret omtale via en artikelserie i Politiken, TV 2 og P1 på Danmarks Radio. Artikelserien fra Politiken blev endvidere oversat til arabisk og somalisk og husstandsomdelt til alle beboerne i en særlig avis (se publikationen ”Rollemodellerne” under menupunktet ”Publikationer”.

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen i samarbejde med Københavns Kommune og beboerne i Mjølnerparken.

Økonomi: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration finansierede projektet.

Hovedpersonerne, 2003.

Udgangspunktet: 10 danske kontanthjælpsmodtagere fra Aarup, Tommerup og Vissenbjerg Kommuner – i projektet kaldet hovedpersoner – med en gennemsnitsalder på 46 år, en gennemsnitlig periode som kontanthjælpsmodtager på 7.2 år og alle i målgruppen for fleksjob.

Opgaven: At gennemføre et metodeudviklingsprojekt, der i praksis skulle undersøge om kontanthjælpsmodtagere, der er i målgruppen for fleksjob, selv er i stand til at finde fleksjob via egen kraft og gensidig motivation.

Resultat: Der blev udviklet en ny metode i sagsbehandlingen, den såkaldte cellemetode, som der kan læses mere om i det magasin, der er udgivet i forbindelse med projektet (se publikationen ”Hovedpersonerne” under menupunktet ”Publikationer”). Alle 10 hovedpersoner udviklede sig fra at være mere eller mindre skeptiske i starten til at være meget motiveret for at komme i gang på arbejdsmarkedet. Ca. halvdelen har været i stand til at finde job på egen hånd, enten helt alene eller ved hjælp fra de andre hovedpersoner. Og endelig besluttede de tre kommuner at implementere cellemetoden i den daglige kommunale forvaltning.

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen i et tæt samarbejde med Koordinationsudvalget for Aarup, Tommerup og Vissenbjerg Kommuner.

Økonomi: Arbejdsmarkedsstyrelsen finansierede projektet.

Erhvervsintegration Nord, 2002-2003.

Udgangspunktet: Et erhvervsområde i Svendborg, en mellemstor dansk provinsby.

Opgaven: At udvikle nye metoder i integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Det skulle ske ved på forhånd at rekruttere en gruppe af virksomheder i det nordlige industrikvarter i Svendborg, der skulle skaffe praktikpladser til hovedpersonerne, det vil sige 12 flygtninge og indvandrere fra Svendborg, Egebjerg og Gudme Kommuner, som stort set alle var ufaglærte og havde opholdt sig i Danmark gennem længere tid. Praktikanterne skulle arbejde på virksomheder om formiddagen og om eftermiddagen undervises i arbejdsmarkedsforhold. Og der skulle rekrutteres mentorer til sidemandsoplæring på virksomheden.

Resultat: Der blev udviklet en lang række metoder, der tilsammen udgør en ny lokal integrationsmodel, og som er samlet i udgivelsen ”Erhvervsintegration Nord – en metodehåndbog” fra 2003. Og på trods af afmatning i erhvervslivet blev der skaffet tilbud til alle hovedpersoner om enten at komme ud i ordinært arbejde eller starte på et fagligt uddannelsesforløb. Efter projektets afslutning blev det videreført i en driftaftale med Svendborg, Egebjerg og Gudme Kommuner.

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen i et samarbejde med Socialt Netværk – Fyn.

Økonomi: Projektet blev finansieret af Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Svendborg Kommune og Koordinationsudvalget for Svendborg, Egebjerg og Gudme Kommuner.

Flygtningeintegration på arbejdsmarkedet, 2002.

Udgangspunktet: 16 flygtninge og indvandrere fra Munkebo, Ullerslev, Langeskov og Kerteminde Kommuner, som alle havde været i Danmark i mindre end 3 år med deraf følgende dårlige danskkundskaber.

Opgaven: At rekruttere det nødvendige antal virksomheder, der på trods af hovedpersonernes dårlige danskkundskaber er parate til at indgå forpligtende aftaler om 16 praktikforløb med en målsætning om ordinær beskæftigelse, enten på samme eller en anden virksomhed.

Resultat: På trods af de dårlige danskkundskaber blev det ønskede antal virksomheder, store som små, rekrutteret til at tage flygtninge og indvandrere ind i et praktikophold med en målsætning om ordinær ansættelse, enten på samme eller en anden virksomhed.

Organisation: Sisyfos var underleverandør til projektet, der blev styret af Koordinationsudvalget for Munkebo, Ullerslev, Langeskov og Kerteminde Kommuner.

Økonomi: Underleverancen blev finansieret af Koordinationsudvalget for Munkebo, Ullerslev, Langeskov og Kerteminde Kommuner.

Den Sociale Ambassadørordning, 2001.

Udgangspunktet: Fremtrædende virksomheder på Sydfyn, der alle har praktiske erfaringer med selv at tage et socialt ansvar.

Opgaven: At rekruttere 10 fremtrædende virksomheder til frivilligt at oplyse om virksomhedernes sociale ansvar, dels ved at de er parat til at modtage besøg for at fortælle om deres erfaringer, og dels ved at kommer ud og holder oplæg på andre virksomheder, møder, seminarer m.v.

Resultat: 12 fremtrædende virksomheder på Sydfyn blev rekrutteret til at starte Den Sociale Ambassadørordning i slutningen af 2001 (se publikationen ”Flyer om Den Sociale Ambassadørordning” under menupunktet ”Publikationer”).

Organisation: Sisyfos fungerede som tovholder for ordningen.

Obtec A/S som model for virksomhedernes sociale ansvar, 2000-2002.

Udgangspunktet: Obtec A/S, en mellemstor dansk fremstillingsvirksomhed, der fremstiller bremsekomponenter til biler, motorcykler og motorsport. I dag har den skiftet navn til Scandinavian Brake System A/S.

Opgaven: For det første at etablere Sydfyns første sideproduktion med job på særlige vilkår, dernæst at få fortalt historien om sideproduktionen, både lokalt, regionalt og på landsplan og endelig for det tredje at samle op på erfaringerne og stille dem til rådighed for andre virksomheder.

Resultat: Virksomheden fik etableret en velfungerende sideproduktion. På kun 2 år nåede virksomhedens andel af job på særlige vilkår helt op på 3.3 %. Til sammenligning kan nævnes, at den tilsvarende andel på landsplan på samme tidspunkt lå på 0.6 %, og at Grundfos, som tilhører noget af det mest excellente indenfor virksomhedernes sociale ansvar i Danmark, på samme tidspunkt havde en andel på 3.4% efter ca. 30 års erfaring. Med hensyn til historiefortællingen er virksomheden blevet kendt og holder oplæg i hele landet. Og hvad angår erfaringsopsamlingen blev der udgivet en pjece med 10 anbefalinger til Best Practice (se publikationen ”Socialt ansvar der betaler sig” under menupunktet ”Publikationer”).

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen i et samarbejde med Obtec A/S.

Økonomi: Projektet blev finansieret af Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår.

20 i job, 2000-2001.

Udgangspunktet: Vollsmose – en social belastet bydel i Odense, Danmarks tredje største by.

Opgaven: Der skulle skaffes 20 job til de voksne medlemmer i de 23 hårdest belastede familier i Vollsmose. Job blev defineret bredt og omfattede ordinær ansættelse, løntilskud, praktik, fleksjob m.v. Opgaven bestod af tre elementer: For det første en kompetenceafklaring af hovedpersonerne, dernæst etableringen af en jobmatch, hvor det nødvendige antal virksomheder blev rekrutteret til at tage hovedpersonerne ind, og endelig opfølgning i den første periode efter jobbenes etablering.

Resultat: De 20 job blev skaffet. Dette kan tages som udtryk for følgende potentialer. For det første at der blandt virksomhederne i Odense og omegn findes en velvilje og rummelighed til at åbne op flygtninge og indvandrere, også selv om de kommer fra Vollsmose, hvis udgangspunktet er, at der ikke er tale om opbevaring, men at de i stedet kommer til at indgå i virksomhedernes daglige drift med det, de realistisk kan (komme til at) yde. Dernæst at der findes job, hvor kvalifikationskravene ikke er særlig store, og hvor den faglige opkvalificering bedst finder sted på virksomheden. For det tredje at det er muligt at overvinde svage eller få danskkundskaber, ikke mindst hvis det bliver forbundet med danskundervisning på arbejdspladsen. Endvidere at det er muligt at nå positive resultater med hovedpersonerne, hvis man satser på den personlige og individuelle kontaktform. Og endelig for det femte at hovedpersonerne i vid udstrækning har demonstreret, at de er i besiddelse af ressourcer, der kan bruges værdiskabende i det danske samfund.

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen i samarbejde med Job- og Bistandsafdelingen i Odense Kommune, som var ordregiver på opgaven.

Økonomi: Odense Kommune finansierede projektet.

Sjov & Alvor, 1999-2001.

Udgangspunktet: Et lokalt afgrænset geografisk område, bestående af de tre sydfynske kommuner: Svendborg, Egebjerg og Gudme.

Opgaven: At udvikle, designe og gennemføre en kampagne med det formål at gøre det sociale ansvar prestigefyldt blandt nogle af de mest toneangivende virksomheder på Sydfyn. Konkret skulle 20 virksomheder rekrutteres til at ansætte mennesker på særlige vilkår (fleksjob, skånejob m.v.).

Resultat: De 20 virksomheder blev skaffet. Og den månedlige vækst i fleksjob blev på 6 % i hele kampagneperioden. Hvis man alene ser på 2000, var der tale om en vækst i fleksjob på 67 % i de tre kommuner, hvor den i hele landet i samme periode lå på 52 %, og alene i Svendborg var der tale om en vækst på 86 %. Der blev udgivet tre magasiner, der dokumenterede projektets resultater (se ”Sjov & Alvor, nr. 1, 2000”, ”Sjov & Alvor, nr. 2, 2001” og ”Sjov & Alvor, nr. 3, 2001” under menupunktet ”Publikationer”).

Organisation: Sisyfos havde projektledelsen.  Ordregiveren var Erhvervskontoret i Svendborg Kommune og Sydfyns Erhvervsråd.

Økonomi: Socialministeriet og Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår finansierede kampagnen.